Turen gik videre fra Singapore, men vi kom ikke helt så langt som planlagt. Vi mellemlandede i Manilla og skulle flyve videre til Puerto Princesa (øen Palawan på Filippinerne). Men da vi skulle indlevere bagagen igen så de meget uforstående ud, for de havde da lige lukket gaten??? På det tidspunkt var der 2,5 time til afgang, så vi toede ærlig talt, at der var tale om en misforståelse. Men nej, de havde skam flyttet afgangstidspunktet, og til trods for, at det var samme flyselskab som første del af turen, så havde de da ikke lige fået informeret os. Hvor er det bare ØV – særligt fordi vi måske godt kunne være kommet hurtigere igennem lufthavnen og måske ha’ nået det – vi tog det bare roligt fordi vi netop havde alt for god tid.

Den stakkels fyr som skulle klare det praktiske omkring vores flyændringer kunne umiddelbart kun een sætning på engelsk, for lige meget hvad pokker vi fortalte eller spurgte ham om, så svarede han “yes, it can be difficult being a foreigner here”. Selv til spørgsmålet om, hvad tid vi skulle flyve den næste dag var svaret, “yes, it can be difficult being a foreigner here” – og så gav vi op…

Der var intet at gøre og ikke flere fly fredag, så vi blev indkvarteret på et hotel lige over for lufthavnen (som det alligevel tog 20 minutter at komme hen til pga. afsindig meget trafik). Pigerne tog ændringen med knusende ro og syntes bare, at det var fedt, at der var pool på hotellets tag. Det var et Belmont-hotel og det var pænt og helt nyt, men de havde ikke styr på noget som helst og vi følte os generelt ikke helt trygge der… vi ville bare gerne videre. De lavede noget kraftigt borearbejde i kælderen, så hele hotellet rystede – ikke særlig betryggende når man er indkvarteret på 10. etage😳 Behøver jeg at fortælle, at jeg ikke sov så godt den nat?

Rooftop-pool på Belmont var en meget formildende omstændig

Alberthe “vasker hår” – det var nemlig vildt sjovt, at man kunne se ind i brusebadet fra værelset af

Lørdag morgen slugte vi hurtigt noget afskyeligt morgenmad og kom afsted til lufthavnen i virkelig, virkelig god tid. Afsted med os… Vi skulle slå 3 timer ihjel i lufthavnen og flyet blev yderligere en halv times tid forsinket, men vi er egentlig allerede blevet nogenlunde gode til ventetid (det skulle efter sigende også være nødvendigt herude…) så vi hyggede os – der blev læst bøger, tegnet, spillet vendespil og set serier på iPad’en.

En hurtig lille flyvetur, og så ankom vi til Puerto Princesa. Hele ankomstterminalen var ca. 50 kvm inkl. bagagebånd, så det gik hurtigt med at komme igennem og ud derfra😉

Der stod mange lokale og ville sælge os en taxi-tur, og det kan til tider godt være træls at blive hevet og flået i. Men da vi fortalte, at vi allerede havde booket transfer hjemmefra var de søde og hjælpsomme og ringede til vores hotel for os, så de kunne komme og hente os.

Vi skal bo ved stranden i byen Puerto Princesa. Her har vi booket den fineste lille bambushytte, hvor vi får sand mellem tæerne lige i det øjeblik vi træder ud af døren. Her ser virkelig fint ud, selv om stranden ikke er så flot som vi havde forestillet os. Første indtryk er, at stedet nok ikke er så børnevenligt – det virker mere til at være et kitesurfe/dykker-agtigt sted, men det må tiden jo vise…

Billeder fra Blue Palawan (Puerto Princesa)

Fin lille hytte, hvor pigerne hurtigt fik arrangeret alle deres tegnesager