Torsdag tog vi ud til den lille ø Modessa Island. Stedet blev hurtigt døbt “Ønskeøen” – og ikke uden grund. Vi har ALDRIG set et smukkere sted, heller ikke på film…

Turen herop foregik med 2 timer i bil (med en køresyg Josephine og en sovende Alberthe), herefter et par timers ventetid, og 45 minutters sejltur, hvor vi til sidst kunne se den smukke ø nærme sig, og det var et helt betagende syn. Vinden har heldigvis lagt sig, og vi var enige om, at det her sted så helt eventyrligt ud.

Modessa Island er ikke umiddelbart det oplagte sted til en familieferie med små børn, og vi er virkelig kommet ud i det primitive liv. Her er INTET ud over sand og vand. Hytten er ikke et sted man har lyst til at opholde sig, men det er egentlig heller ikke nødvendigt til andet end nattesøvn (og der er det heldigvis bælgmørkt, så man kan ikke behøver at se de beskidte håndklæder, al det snask der er løbet ned af væggene, det ødelagte toilet osv. ). Opholder man sig udenfor mangler der bestemt ikke noget; her er det flotteste turkisblå vand, det hvideste sand, de smukkeste palmer, og det mest exceptionelt flotte lys. Hver hytte har også hængekøje og liggestole, hvor man kan nyde udsigten (alle hytter ligger helt ud til vandet), og ved aftentide ligge og se på den flotte stjerneklare himmel. Solnedgangen er aldrig set smukkere, og selv pigerne synes, at det er noget helt specielt. Josephine kommer ofte med ideer til en plan for dagen, og her på øen indgår det altså også i planen, at vi skal se solnedgangen.

Et par ansatte har fortalt os, at de selvfølgelig har børnefamilier her en gang imellem, men de har kun tidligere prøvet familier med et enkelt barn og som oftest er de noget ældre end vores. Vi har fået deres største hytte, som ligger på jorden, hvorimod de fleste andre hytter er løftet et par trin over sandet, men de vidste ikke, om børn i Alberthes alder kunne gå på trapper, så de turde ikke give os en hytte med trappe ned, hvis hun nu faldt… Jeg tænker, at der nok ikke er mange af de ansatte der selv har børn, hvis de tror, at en pige på 2,5 år ikke selv kan komme op og ned af et par trappetrin😉 Tjeneren i restauranten (Simon) fortalte os, at de alle er meget imponerede over, at begge piger spiser selv, for i deres kultur bliver børnene madet af en voksen til de er ret store. Jeg fortalte det til Josephine som forarget udbrød “ej mor, det er da kun pattebørn, der bliver madet”. Ydermere spurgte hun, hvad de så gjorde i børnehaven og når de skulle starte i skole, men der måtte jeg være hende svar skyldig.

Men tilbage til det med børnevenlighed… Ungerne er heldigvis fløjtende ligeglade, og de tilpasser sig utroligt hurtigt til de forhold der nu engang er her. F.eks. er vores toilet ret skummelt (men det er her, og det er vi glade for), men Alberthe udbrød glad “se, der er børnevask” da håndvasken er meget lille og lavt nede (fordi kassen under vasken er i stykker). Så skide være med, at der kun er koldt havvand i hanen…

Lørdag gik vi en tur hele vejen rundt om øen. Det lyder af meget, men turen er ikke mere end ca. 1 km lang, for det er som nævnt en meget lille ø. Undervejs blev der badet, snorklet, klatret i træer, holdt kiks- og vandpauser, set på flotte skaller osv. osv. Det lyder meget romantisk, og det var også en virkelig god tur. Træerne vokser dog ikke ind i himlen, for Alberthe gad overhoved ikke at trave omkring i varmen med rygsæk på… Hun brokkede sig stort set hele vejen, undtagen når vi holdt pauser, men vi havde jo heldigvis ikke travlt, så det måtte tage den tid det nu engang tog. Jeg bar nogle gange hendes rygsæk og til tider blev hun lokket med “vi spiser en kiks liiiige om lidt” og så endte vi faktisk med at have en dejlig tur alle 4.

Vores gåtur heeeele vejen rundt om øen…

Snorkling er helt eminent her. Efter at have snorklet i Rødehavet (Rasmus og jeg har tidligere arbejdet som guider ved Rødehavet og har snorklet en del i de flotte områder omkring Sinai-halvøen) er vi som regel ikke så nemme at imponere ang. livet under havets overflade. Men, her er godt nok flot!!! Meget uspoleret koralrev, som ligger helt tæt på kysten. Vi går bare i vandet fra hytten af, stikker hovedet under vand, og så kommer de flotte koraller til syne og farverige fisk kommer væltende i talrige mængder. Rasmus og Josephine snorkler flere gange om dagen, og hun er virkelig blevet sej til det. De er til tider ret langt ude og længe afsted, men hendes største udfordring er faktisk, at hun begynder at fryse. Her er ellers ca. 35 grader (og vandet er ca. 28 grader), men når man ligger stille i vandet i længere tid, så kan det godt blive småkoldt. Så skal hun bare lige bruge 5 minutter i varmen på stranden, så er hun klar igen. Hvis man aldrig har snorklet før, eller rejser sammen med nogen der kender til det, så vil jeg egentlig ikke anbefale Modessa. Den helt klart oplagte aktivitet er snorkling, og det er ikke helt nemt her. Nogle steder ligger koralrevet lige under havoverfladen, og man skal virkelig holde vejret (og suge maven ind, desværre) når man svømmer over. Her er også en del StoneFish, LionFish og Blue Spotted Stingray – og ingen af dem er ret sjove at komme for tæt på. Det tager faktisk lidt af hyggen, for bl.a. når Alberthe bader i vandkanten, så går vi hele tiden og kigger havbunden efter for at udgå disse giftige fisk, som desværre også befinder sig inde på det lave vand (modsat af, hvad vi egentlig troede). Rasmus og Josephine er også meget påpasselige når de snorkler, og med en femårig, der er på sine første snorkelture i havet, så ville det være meget rart at kunne holde en pause og stå på sandbunden en gang imellem, men det er risikoen for stor ved. Så de må nøjes med dykkertegn under vandet og en sjælden pause, hvor hun hænger på Rasmus’ ryg og f.eks. fikser masken – men det klarer hun også i stiv arm, seje lille tøs. Jeg er sgu så stolt af hende, at jeg er lige ved at revne 😀

Fantastisk snorkling i havet omkring Modessa Island

Mandag havde Rasmus og Josephine pakket rygsækken med madpakke, vand og snorkel-grej for at tage på udflugt. De havde aftalt at sejle rundt om øen i kajak og hoppe i vandet og snorkle fra kajakken af. Men da de kom over for at hente kajakken, så mente ejeren af stedet at det blæste for meget til at sejle – det er nok meget godt han ikke bor i Danmark, for det var ikke et blæsevejr vi ville have reageret det mindste på derhjemme. Men ok, det er nok bedst at rette sig efter de lokale, så de vendte lidt slukørede tilbage, og så tog vi bare en tur på stranden som de øvrige dage.

2 seje dykkermus på vej på kajaktur

Vi har talt med en gut, som bor her på 10. år og står for al dykning, kajakudlejning, snorkel-ture osv. her på Modessa. Han fortalte, at han aldrig havde været ude for så dårligt sigte, som der pt. er i vandet pga. forrige uges stormvejr. Det er vi ret imponerede over, for vi synes faktisk, at sigten er ret god, så det må da være helt eminent til hverdag.

Man skal ikke tage til Modessa for de kulinariske oplevelser. Maden er ikke ligefrem inspirerende, og eftersom der kun er få retter at vælge imellem, og man får det samme til frokost og aften, så kommer man ret hurtigt igennem menukortet – og der er ikke mange retter, der tåler en gentagelse… Men vi er nok efterhånden kommet frem til, at Filippinsk mad generelt set bare ikke er særlig spændende. Det smager ikke dårligt, men det smager sørme heller ikke af særlig meget… Det er dog ikke så skidt, at det ikke er godt for noget, det betyder nemlig, at børnene kan spise det hele, for intet er for stærkt til deres smagsløg (en pæn måde at sige på, at det smager som at stikke tungen ud af vinduet…). Ingen af de steder vi endnu har været på rejsens første par uger, er gode for taljemålet, selv om maden har været ret kedelig. Vi har dog fået noget lækker frugt, bl.a. er mango et stort hit hos os alle 4. For det meste består maden af en hulens masse ris, lyst toastbrød, og noget ret fedt kød og sauce (ved nærmere eftertanke, så er det nok nærmere SOVS). Så det er desværre nok ikke kun rygsækken, der bliver tungere undervejs… Til gengæld spiser de åbenbart ikke is på Filippinerne (på Modessa giver det sig selv, for strøm er en luksus der er de færreste forundt, så en fryser er ikke en mulighed) eller også er det fordi vi har besøg nogle ret lokale og til tider primitive steder. Men vi kunne f….. godt spise nogle is her i varmen. Life is tough, I know 😉

Restauranten, som er SÅ hyggelig og har den fineste udsigt

Begge piger har lært at spille “Krig” og det er rigtig hyggeligt – jeg kunne godt fornemme, at vi ville blive pænt trætte af vendespil, hvis det var det eneste spil vi havde på repetoiret i 3 måneder. Det er bare ikke helt nemt at finde på sjove spil, som en pige på 2,5 år kan være med til, når vi kun har et spil kort og et par terninger (ud over det medbragte vendespil). Men Krig er allerede et hit, så det skal vi nok få spillet rigtig meget de næste par måneder. Vi spiller også meget Kryds & Bolle i sandet (tak til Lissi, som introducerede Josephine for dette i børnehaven) og vi tegner hinkeruder. Den ene dag arrangerede Josephine et cirkus (hun elsker at optræde), hvor hun lavede skilte, arrangerede en “scene” hvor palmeblade udgjorde scenetæppet, opsatte tilskuerpladser osv. og så fik den ellers fuld skrue med sang og dans. Jeg blev inviteret til at give en gæsteoptræden (meget storsindet af hende…), så jeg gav også lige et nummer med hårbørsten som mikrofon. Alberthe blev naturligvis udvalgt blandt publikum som hjælper på scenen, så til sidst bestod tilskuerflokken kun af Rasmus (og nogle måbende medarbejdere, der uheldigvis gik og arbejde i nærheden). Det var hyggeligt, og så gik der da også lige vupti-snupti en hel formiddag med det…

Der bliver spillet ‘Krig’ på stranden

Årh for pokker, har da helt glemt at fortælle om allerførste sjove lille episode da vi ankom til øen. Som før nævnt, så er det ikke ligefrem meget legetøj vi har med, men vi har dog en skovl, og 2 små plastfigurer til at lave sandkager med. Lige da vi ankom til øen gik vi hen ad den lækre strand, med al det flotte hvide sand, som selvfølgelig trak i ungernes lyst til at grave, bygge sandslot osv. Rasmus og jeg snakkede med en anden gæst på stedet mens Josephine sad med alle legetingene og pludselig kom hun og hviskede meget brødbetynget til mig “mor, jeg kan ikke finde dem”. Hun havde gravet alle legesagerne ned i sandet, og nu kunne hun ikke huske hvor. Vi gravede løs i sandet alle 4, men væk var de. Josephine var virkelig flov og vidste godt, at det ikke var særlig smart, men vi kunne simpelthen ikke lade være med at grine, for det var bare SÅ dumt 😂😂😂 Så vi gik grinende rundt og gravede i sandet alle 4 indtil vi tilsidst måtte give fortabt. Det viste sig dog hurtigt at vi var heldige, for stedet her har en lille skovl og et par figurer vi har fået lov til at låne mens vi er her.

Fuck, det er sidste aften vi er her og jeg har lige set en stor mus/rotte lige udenfor vores dør, AD! Godt, at vi skal videre imorgen… (og undskyld til min mor, som sikkert gerne ville have undværet denne sidste information). Til trods for rotten, maden og den primitive hytte, så er Modessa Island stadig een af de mest fantastiske rejseoplevelser vi har haft – naturen, både over og under vandet, slår ganske enkelt alt andet vi har oplevet! Rasmus A.; jeg skylder dig en kæmpe krammer for anbefalingen af stedet her- en anbefaling jeg i øvrigt gerne giver videre til alle andre, som gerne vil på det smukkeste eventyr i backpacker-dykker-relaxed-reggae-stil (men ikke nødvendigvis har behov for luksus).

P.S. indlægget her er skrevet undervejs i dagene på Modessa (d. 28. jan. til 2. feb.) men der var ikke wi-fi eller lignende, så det er lagt på efter vi kom til mere civiliserede egne

Øverst ses Alberthe i et tænksomt øjeblik. Det er i øvrigt også udsigten fra vores hytte

Josephine medbragte vand og walkie-talkie, og så skulle hun ellers ud på løbetur i sandet (OPTIMIST😀)

Vi kan lige holde til det…

Vores hytte

Modessa; we love you💙