Secret Paradise Resort (d. 2. feb. til 8. feb.)

Vi er ankommet til den nordvestlige del af den Filippinske ø Palawan. Stedet hedder Secret Paradise Resort og lever fuldt ud op til navnet… Hvor Modessa bød på en gudesmuk natur på “øde ø med palmer”-måden, så er dette en lille hemmelig bugt, hvor stranden og resortet danner en smal overgang mellem havet og den smukke bjergside, der er tæt beklædt af tropisk regnskov og jungle.

Endnu en gang er vi ankommet til et sted, som er smukkere end noget andet vi nogensinde har set – og alligevel på en så anderledes måde end øen Modessa, som vi netop har forladt, at de to steder slet ikke kan sammenlignes. Følelsen af at være isoleret, afskåret fra omverden, oplever vi stadig til trods for, at resortet faktisk befinder sig på selve Palawan. Man kan dog kun komme hertil med båd, for resortet omkranses, som nævnt, af kæmpemæssige områder med jungle og tropisk regnskov. Naturen er ganske uberørt, så det kan ikke lade sig gøre at komme herud igennem regnskoven, heller ikke til fods, det er området alt for bjergrigt til og bevoksningen for tæt.

Indsejlingen hertil er fabelagtig. Vi sejlede ude på det åbne hav, med barske klippelandskaber på vores venstre side. Så drejer båden skarpt til venstre, farten og larmen aftager, og foran os dukker den fineste lille bugt frem, helt ud af det blå. Med klart og roligt vand, flot strand, og et virkelig fint lille resort, der falder godt ind i naturen. Baggrunden er høje klipper beklædt med jungle og tropisk regnskov på alle 3 sider.

Her er 6 små hytter helt ned til vandet med udsigten til den smukke bugt og endnu en fabelagtig solnedgang. Hytterne er fine, og her er pænt og rent (og strøm en gang imellem, og aircon, jubiii😊).

Der er fuldt booket her, så vi er i alt 14 gæster og ca. 10 ansatte. Stedets bestyrer Mr. Bong fortæller os, at over 60% af deres gæster er par på bryllupsrejse, og det virker også som et ideelt sted til det! Her er simpelthen så smukt og stille -man hører kun havets brusen og lydene fra junglen, og med så få gæster på det 70 hektar store område, så føles det til tider som om vi næsten har det hele for os selv. Der er altid nogen der er ude på tur, snorkler rundt i nærheden eller er i hytten, så med så få gæster føles meget privat, roligt og romantisk.

Nogen vil nu nok undre sig over, hvad vi laver her med to forholdsvis små børn… men, vi havde selvfølgelig forhørt os på stedet her inden vi bookede det, om børn nu også var velkomne, og det sagde de ja til. Og det fungerer simpelthen så fint, når vi nu selv skal sige det. Jeg har bestemt ikke så fornemmelsen, at der er nogen af de andre gæster der føler sig irriterede over, at der er børnestemmer her. Området er stort, og som sagt så hverken hører eller ser man ikke så meget til de andre gæster i løbet af dagen. Det er jo heller ikke fordi pigerne hverken skriger eller råber, kaster med tallerknerne eller laver diskotek på stranden. Vi har også grebet stemningen på stedet som en god mulighed for at snakke om, at stemmeføringen ikke behøver at ramme helt de samme decibel herude for at blive hørt, som det måske gør i børnehaven til hverdag. Vi går ikke rundt og hvisker, men forsøger at skrue stemmelejet lidt ned, på niveau med tempoet her, som også er dejligt lavt😊 Men pigerne ævler altså præcis ligeså dejlig meget som de plejer😉 Stedets størrelse gør også, at de kan løbe frit rundt og lege, uden vi hele tiden behøver at være i hælene på dem, og det giver en dejlig frihed for os alle 4.

This slideshow requires JavaScript.

Secret Paradise Resort er et turtle sanctuary (havskildpadde reservat) og det er hele formålet med stedet her. Jeg vil tro, at resortet er en bibeskæftigelse for at skaffe indtægt til reservatet. Den anden nat vi sov her bankede det lige så sagte på døren og een af stedes nattevagter hev os med ud viste os en stor havskildpadde som netop var kommet op på stranden og skulle til at grave en rede til sine æg. Det var en fantastisk oplevelse at stå helt stille i nattemørket, under den klareste stjernehimmel, og opleve skildpadden grave sin rede, ligge ca. 100 æg, dække det hele til, og derefter lige så stille tøffe ned af stranden igen og lade sig glide ud i vandet og svømme afsted. En søvndrukken Josephine kiggede først på skildpadden og hviskede “hvad er det for en kedelig stor sten?”😂 Halvvejs i seancen ville hun gerne have lov til at sove videre, og det fik hun så. Men det havde dog gjort et stort indtryk, for den efterfølgende dag talte hun om det, og ville meget gerne vækkes igen, hvis der kom flere skildpadder op for at ligge æg. Det hele tog ca. 1 time, og ud over hele scenariet med skildpadden, så var det helt enestående at stå på stranden med havets brusen i det ene øre og junglens mange nattelyde i det andet.

Der går altid en vagt på stranden for at holde øje med om en skildpadde kommer op og ligger æg. Når skildpadderne har lagt æg, så dækker reservatets ansatte reden til med net, for at forhindre æggene i at gå til (f.eks. blive spist af komodo-varaner ell. lign.). Det er kun ca. 1 ud af 1000 skildpadder der når ind i “voksenlivet”, så stedet her prøver at hjælpe dem lidt på vej. Når æggene så klækkes (efter ca. 60 dage), så bliver de små babyskildpadder sat ud i et “bur” ude i bugten her foran resortet, så de stadig er beskyttet mod havets mange farer. Når de er ca. 7 uger gamle skulle de efter sigende være store nok til, at chancen for overlevelse er markant forøget, så der bliver de sluppet ud i det fri. Hver morgen sejler vi ud i kajak til de små skildpadders net og er med til at fodre dem, får lov til at holde dem osv. Der er også en stor skildpadde, som er kommet til skade med sit skjold. Den er på rekreation og har sit eget område ved siden af baby-skildpadderne. Der ligger et par kajakker til fri afbenyttelse på stranden, så vi sejler tit lige ud og hilser på skildpadderne. Rasmus og Josephine padler, mens Alberhe og jeg sidder i midten og driver den af.

Der er flere muligheder for at tage på udflugt herfra, men vi har egentlig ikke det store behov for det, eller lyst til at fare rundt i mange timer om dagen (der er ret langt til alting herfra). Vi hygger os på dette dejlige sted. Hver dag sejler vi ud og er med til at fodre skildpadderne, sejler lidt rundt i kajakken til de små øde strande i området, bader, bygger sandslot, spiller spil, læser osv. Jeg ved godt, at alle de børnekloge mennesker der fabler løs på tv, i blade og artikler (der i øvrigt hidsigt bliver delt på Facebook, som brænde på det store bål med dårlig samvittighed hos helt almindelige mennesker, med al for lidt tid i hverdagen…) mener, at man ikke behøver god tid for at være nærværende, men det gør det altså allerhelvedes meget nemmere, når man ikke har andet man skal nå… Og for pokker, hvor er det hyggeligt😊 Vi har f.eks. brugt en hel eftermiddag på at lege huskeleg (man får lov til at kigge på en samling ting i f.eks. 5 sekunder og bagefter skal man så se, hvor mange af dem man kan huske), det er sjovt for både store og små😊

På andendagen var det lidt støvregn, diset og overskyet. Alberthe trængte til en middagslur og Josephine mente, at hende og jeg (Line) skulle tage på vandretur imens. Vi pakkede rygsækken og tog på tur i junglen. Der er en lille vandresti op igennem den første del af junglen, hvor man kan gå op til toppen af et nærvedliggende bjerg og se udsigten over den smukke bugt vi bor i. Josephine førte an og vi “besteg” bjerget i rasende fart. Turen var virkelig smuk og til trods for de halvdårlige vejrforhold, så var udsigten fantastisk. Da vi nåede toppen blev det fejret med high-fives og kiks😉

Det regnede mere og mere, så det var mega glat da vi skulle ned igen. Vi faldt et par gange, men kom ned i god behold. Efter et par timer var vi nede igen, med ømme ben og en god oplevelse i bagagen. Et par dage senere tog vi Rasmus og Alberthe med på samme tur, denne gang i mere adstadigt tempo og meget bedre vejr. Alberthe gik faktisk halvdelen af vejen op selv (og det syntes vi var ret flot, for det gik virkelig stejlt opad og flere steder måtte hun kravle for at kunne komme op) og hun klarede helt selv hele turen ned. Udsigten var endnu flottere i klart vejr og var bestemt hele turen værd.

Endnu en nattevækning, for på stranden lige uden for vores hytte havde vagten netop opdaget, at en portion skildpaddeæg nu var klækket. Af sted i nattemørket igen, og under den klare stjernehimmel (og vagtens lommelygte😉) kunne vi nu grave 58 små nyudklækkede skildpaddeunger fri af sandet. Det var kun en enkelt der havde nået overfladen selv, resten skulle forsigtigt og møjsommeligt graves fri af det sammenpressede sand. De kom op i en stor balje med vand, og den efterfølgende dag blev de så placeret ude i havet (i “buret” sammen med de øvrige små søde skildpadder, som vi hver dag ror ud og besøger). Fantastisk oplevelse!!!

På een af vores kajakture kom vi ind i en lille bugt, hvor der var 20-30 babyhajer omkring os. Vi kunne se dem fuldstændig tydeligt, for det var på meget lavt vand lg vandet er også helt krystalklart. Vi lagde kajakken til, og Rasmus skyndte sig at hoppe i vandet, men vi havde vist fået skræmt dem væk med al vores plaskeri, så han fik desværre ikke mulighed for at svømme med dem. Vi fandt en gynge, som vi 3 tøser hyggede med imens.

Dagen før afrejse kom det vildeste regnskyl, som varede næsten hele dagen. Enten oplever vi meget utraditionelle vejrforhold på Filippinerne, eller også er de fulde af løgn, og fortæller os det de tror vi gerne vil høre (jeg tror nu mest på det første). Vi har oplevet kraftig storm og vildt regnvejr, og i følge alle de lokale vi har talt med undervejs, så er det ret usædvanligt for årstiden. Det er skønt at være afsted så længe, at en regnvejrsdag ikke er ærgerligt, men rent faktisk bare en kærkommen “pause” fra sol og varme, og en god undskyldning for at sidde inde og spille spil, læse og se film😊

Josephine og jeg på løbetur ude i regnen, som “straf” for at tabe i backgammon😳

ø