Vi har aldrig rigtig fejret Valentines Day, men det var svært at overse herovre, og pigerne syntes, at det var vældig spændende. De gik i gang med at lave Valentines gaver til os alle 4, hvilket bestod af masser af tegninger og kort – vi har ligesom ikke så meget at lave gaver med, og har heller ikke rigtig plads til at tage gaver med os videre. De skrev søde kort og gik virkelig meget op i det – så det var rigtig hyggeligt.

“I love you – I love you – min dejlige familie”
Nu er det sådan, at vi ikke kan have alting med videre i vores rygsække, så f.eks. tegninger bliver smidt ud undervejs. Vi har så den aftale, at vi kan tage billeder af de tegninger, som de er mest glade for, så de i det mindste har billedet med hjem. Det er blevet et meget godt kompromis som gør, at vi ikke til sidst slæber rundt på 150 krøllede og halvvåde tegninger, men stadig har minderne med hjem.
Så vores Valentines Day var hverken fyldt med blomster eller chokolade, men til gengæld med masser af kærlighed – og endda den allerbedste af slagsen!
コメント