top of page

Efter 2 uger på Maui fløj vi videre til øen Oahu, som nok er det mest kommercielle sted på Hawaii, og kendt som surfernes paradis, kendt for hovedstaden Honolulu, Waikiki beach og så selvfølgelig Peal Harbour. Jeg har været der for 20 år siden, men hold da op, der er sket meget siden! Honolulu er storby med 1 million indbyggere, og dermed også tilhørende industri, fattigdom og elendighed. Sådan var det sikkert også for 20 år siden – det er bare ikke sådan jeg husker det…

Når det så er sagt, så er Honolulu også en fantastisk dejlig by, hvor det meste foregå på eller omkring Waikiki Beach. Kridhvid sandstrand, det lækreste vand, koralrev og tilhørende liv under vandet, den smukkeste solnedgang og så selvfølgelig de bedste forhold til at surfe – alt sammen beliggende lige midt i byen, så det hele summer af liv. Stemningen er afslappet og hyggelig, men jeg synes at kunne mærke, at det hele er markant mere kommercielt, amerikaniseret og turistpræget, end det var for bare 20 år siden. Den ægte “Hang Loose” stemning som jeg ellers husker så tydeligt fra Hawaii, hvor ingen busser kørte til tiden, eller butikkerne reelt set havde åbningstider – den stemning er væk og erstattet af mere almindeligt og kommercielt byliv, hovedsagligt henvendt til turister. Men der var nu stadig dejligt og vi havde endelig vejret med os, så vi nød både pool og strand i fulde drag! Faktisk kunne vi godt have snuppet et par ekstra dage i Honolulu:) En dag i Honolulu, ved Waikiki Beach så bl.a. således ud:

Morgenbadetur på Waikiki Beach

Morgenmad ved stranden

Hente surfer-grej

Surf-lessons. Rasmus og jeg var med på hvert sit undervisningshold, og Jose surfede sammen med Rasmus senere. Alberthe holdt sig til booggie board.

Drinks ved poolen

Hyggelig gåtur sammen i Honolulu

Food-truck aftensmad (der er en udbredt kultur med foodtrucks, med masser af lækker mad og god stemning)

Dessert og drinks på Duke’s (kendt bar/restaurant, opkaldt efter byens surfer-helt – med tilhørende laid back musik og stemning)

Hula-show og musik på stranden

Se solnedgangen over Waikiki Beach

Aftenbadetur på stranden inden sengetid

En helt perfekt dag!!!

Comments


bottom of page