Lige udenfor Honolulu ligger vulkanen Diamond Head. En tidlig morgen kl. 05, mens det stadig var bælgravende mørkt, kørte vi afsted mod vulkanen, for at nå at være oppe på toppen og se solopgangen. Man kan faktisk køre bilen helt ind i krateret af vulkanen , og så starter selve turen opad fra indersiden af krateret. Det er lidt mærkeligt at forestille sig, men den er kæmpestor, så man tænker faktisk ikke over det, når først opstigningen er begyndt.
I starten gik vi med hver sin lygte, for vi kunne overhoved ikke se, hvor eller hvad vi trådte på. Ungerne klarede egentlig turen fint og vi nåede toppen i rigelig god tid til at se solen stå op. Nu kunne jeg selvfølgelig godt skrive en hel masse om, hvor seje de havde været, og de plejer faktisk at være super gode til at holde humøret oppe på sådanne ture, selv efter alt for få timers søvn – MEN lige netop på denne tur brokkede Alberthe sig højlydt HELE vejen, det startede seriøst i det sekund vi steg ud af bilen, og sluttede ikke før vi nåede toppen. Hun var sørme vedholdende og hold nu op, hvor var det p….-irriterende! Til sidst havde det simpelthen stået på så længe, at det var lige før vi begyndte at grine, det virkede helt tåbeligt, at hun endnu ikke havde fundet ud af, at det ikke nyttede noget. Men op kom hun, og hendes ben var ikke slidt af helt op til knæene, som man ellers skulle tro!
Vi kom op på toppen – sammen med en million andre, der havde fået samme brilliante idé som os (så meget for at stå op før en vis herre fik sko på, for at få denne unikke oplevelse helt for os selv…). Solopgangen var smuk, og udsigten fuldstændig fabelagtig. Gåturen ned fra vulkanen foregik helt uden ballade, med højt humør og gadedrengehop… kontrasten var skærende, men skøn! Turen kan klart anbefales, og vi gjorde det gerne igen, selv med en stædig, højtlydt jamrende 5-årig på slæb;-)
De resterede dage i Honolulu nød vi bare byen, stranden og poolen. Jose mødte også en 9 årig pige fra Alaska (Isabella=Isi) som hun legede med ved poolen den ene dag. Så der fik hun lov at blive udfordret på det engelske, og vi agerede sufflører i det omfang det var nødvendigt. Generelt er der en del besøgende fra Alaska på Hawaii, da det er deres nærmeste destination til sol og varme – lidt som mange danskere tager til Mallorca. Bevares, Mallorca er skønt, men det må da siges at være luksus med en sviptur til Hawaii i ny og næ – jeg ved godt, hvad jeg ville vælge:-)
Commenti