Det var en sindssyg varm nat… her er ca. 40 grader, og luftfugtigheden er over 90, så det ville have været rart med air condition når vi skulle sove (til sådan nogle vesterlandske luksusdyr som os). Det resulterede da også i, at både Arndt og Rasmus stod op kl. 6, for der kunne de bare ikke holde det ud længere. Senere på morgenen kom der en repræsentant for boligkomplekset og ordnede strømmen fra en boks i kælderen.

Vi gik en lang tur i området, og svedte tran undervejs, det er helt vanvittigt så tung luften er. Alting klæber bare til én. Udsynet er heller ikke langt, vi kan ikke helt finde ud af om det er smog eller om det er fordi luftfugtigheden er så høj, at man ikke kan se mere end et par hundrede meter frem.

Om aftenen gik vi ind på en meget fin og stor kinesisk restaurant, i håbet om at der fandtes et engelsk menukort eller bare et med billeder, når nu stedet var ret stort… forgæves, der fandtes hverken menukort på engelsk, eller en ansat der kunne en smule engelsk. Det endte med at den ene tjener (der var 3 tjenere tilknyttet vores bord… en til hver person), bestemte noget for os. Det gik han vældig meget op i, pegede på de forskellige retter og fortalte og fortalte en hel masse, som vi ikke forstod et ord af. Hver gang skulle vi så nikke pænt og tilkendegive, at det sørme lød lækkert og at han meget gerne måtte bestille det til os. Det var en ret komisk og meget langvarig proces. I Kina får man mange små retter, som kommer ind på midten af bordet, og så deler alle ved bordet de forskellige retter. Det er en meget sjov ting for udlændinge som os, så vi får smagt en masse forskelligt. Vi fik først en suppe, der smagte af hønsekødssuppe… der lå dog nogle uidentificerbare ben og kødklumper i suppen, men dem valgte vi at ignorere og prise os lykkelige for, at suppen smagte udmærket. Derefter kom 4-5 andre retter ind på én gang… hvad de bestod af aner vi stadig ikke. Nogle smagte bedre end andre, men hvad det er vi har spist er ikke godt at vide. Der var specielt én ret der bestod af noget kød som vi i hvert fald aldrig havde smagt eller set før, men hvad det var, må forblive et mysterium.

Det var en sjov oplevelse på restauranten, men meget anderledes. De havde blandt andet ikke knive og gafler, så vores kunnen med spisepinde blev sat på prøve… til stor morskab for restaurantens ansatte. Vi fik også en speciel te, og hver gang vi løftede koppen for at tage en tår, så stod de lige bag ved, klar med kanden til at fylde op, så vi fik pligtskyldigt drukket flere liter te, til trods for at det ikke smagte særlig godt. Men en oplevelse… det var det i hvert fald.