Rasmus har fået det meget bedre… vi er vist alle ved at vænne os lidt mere til varmen og den anderledes mad. Apropos varmen, så har Rasmus fundet en hjemmeside, hvor man kan se vejret her i byen, for det adskiller sig åbenbart en del fra vejret i Shanghai. Der er også en smart funktion, hvor man ikke bare kan se hvor mange grader det er, men også hvad det føles som (afhængig af vindforhold, luftfugtighed osv.). F.eks. er der i dag 38 grader, men det føles som 49… der er jo også en pænt stor forskel.

Om aftenen var Arndt, Rasmus og jeg inde i centrum af byen. Vi fandt ud af, at der rent faktisk var et ”rigtigt” bycentrum, med en gågade, mange butikker osv. Det var rart at opleve, at der er lidt mere ”by” over Suzhou end vi først havde set. Derinde er der også mange flere turist-tricks, såsom utallige sælgere, der har ”ægte” Gucci-ure til 100 kr. osv.

Vi spiste på en restaurant, der hedder Amazon. Vi fandt hurtigt ud af, at de kun har buffet, men til gengæld var der meget at vælge imellem. Vi fik prøvet alt mulig mærkeligt… noget smagte bedre end andet. Generelt var det dog, som alt mad her, meget fedt. Så jeg frygter lidt, at jeg om et halvt år kan trille hjem herfra… Når man handler ind i supermarkedet kan man også godt se, at de bruger meget olie i deres mad. For det første er der række op og række ned med forskellige slags olie, og de sælges kun i 5 liters dunke, så det er lidt voldsomt.

Rasmus fik købt en masse skjorter, der er vist noget udsalg for øjeblikket. Han fik to stk. for 60 RMB (45 kr.) og før-prisen var 268 RMB (201 kr.) pr. stk. så det var en udmærket handel. De skal bruge skjorte på arbejdet, men er heldigvis sluppet for at skulle have jakkesæt på til hverdag, for det er det simpelthen for varmt til. Man kan faktisk også godt få tøj (i hvert fald bluser) i min str. her, men jeg tror ikke vores opfattelse af, hvordan tøj skal sidde, stemmer helt overens med kinesernes. Til trods for, at jeg fandt en skjorte jeg var ved at drukne i, blev ekspedienterne ved med at sige ”too small – too small” og ville ikke lade mig prøve én der var mindre. De havde ikke engang set den på, men kiggede bare på str. og så på mig, som om jeg måtte være fuldstændig åndssvag. Det irriterede mig grusomt, så jeg endte med ikke at købe noget… så kan de lære det. Damesko i str. 41 ser dog ikke ud til at være nemt at finde, hver gang jeg spørger efter en 41 siger de ja, og går ud og henter en str. 40… det nytter ligesom ikke rigtig noget. Jeg ved det kan lade sig gøre at få sko i Shanghai, men der er de nok også en helt del dyrere end her.