Rasmus og Arndt har begge maveproblemer, men de har ikke feber mere, og tog begge på arbejde. Der var vist ikke så meget for dem at lave, de havde kun planer fra 10-11, resten af tiden var ”på egen hånd”.

Jeg har sovet længe og skrevet e-mails. ”Landlorden” (hus-værtinde, eller hvad man nu kalder det) var her igen. Denne gang med en mand der skulle reparere vandvarmeren på vores badeværelse. Han kunne ikke gøre det helt færdigt, så de kommer igen i morgen. I aften kommer der én og fikser vores dvd-afspiller. Der er par ting, der ikke fungerer helt i lejligheden, fordi det er et stykke tid siden der har boet nogen her, men de er meget søde til at komme og lave alting med det samme. Rengøringsdamen var her ikke i dag, så jeg ved ikke lige, hvad aftalen er med hende.

Om aftenen var vi ude og spise med én der hedder Jørgen (dansker) der er økonomichef hos Sonion. Det var (selvfølglig) en kinesisk restaurant, men denne gang med engelsk menukort, jubiii. Det var et rigtig pænt sted, og vist ikke helt billigt iflg. kinesiske forhold, men alligevel kostede det os kun små 100 kr. i alt for mad og drikkevarer til 4 personer (så det er lige til at klare). Det var ret interessant, at have én med, som har lidt erfaringer som udlænding i Kina. Ham og hans familie (kone og 2 små børn, på 2 og 5 år) har boet her i ca. 1 år, så han kan stadig huske, hvordan det var at være ”ny”. Han fortalte blandt andet, at det bestemt ikke anses som værende uhøfligt, når kineserne peger på os eller stopper op og glor. Vi skal tage det som et kompliment. Han fortalte, at for nogle af kineserne, er det en stor drøm, at møde en fra vesten. Det er nærmest ligegyldigt om det er Michael Jackson, eller nogle ukendte som os. De fleste plakater og reklamer her, er med billeder af vesterlændinge, men at møde os i virkeligheden er åbenbart meget specielt. Jeg tror ikke kun det har med vores anderledes udseende at gøre, men også med deres overbevisning om, at vi lever et meget glamourøst og helt fantastisk luksusliv i Vesten. Det er de meget fascinerede af. Det er rart at få ”opklaret” ting som denne, det gør det lidt nemmere at kapere når de hele tiden stirrer på os.

Vi snakkede også om kinesernes hygiejne. Den er ikke for god… Blandt andet informerede han os om, at man ikke skal købe uindpakket mad i supermarkederne, da kineserne rører alting med hænderne, og deres hygiejne er dårlig. Mindre børn er som oftest nøgne hernede, og når de har dem med i supermarkedet, så er det jo ikke altid at de lige kan nå på toilettet (der er ikke toiletter i supermarkederne som i DK). Så finder de den nærmeste skraldespand, og holder dem henover, eller bare sætter dem på gulvet. Det er simpelthen for ulækkert. Bagefter tager de dem op på armen igen (hvis de har nået at få dem ned) og så går de over og roder i maden igen. Efter den fortælling køber jeg ALDRIG ris i løs vægt her…

Det var ellers en rigtig hyggelig middag, og vi fik mange gode tips af Jørgen. Vores evner til at spise med pinde er stadig ikke helt i top, men det går dog fremad. Efter middagen gik vi en tur ned igennem en gade, der kaldes ”Japaner-gaden” da der er ufattelig mange blinkende neonlys og en masse japanske restauranter. Der er også en masse ”klubber” men vi blev enige om at de nok ikke var lige pæne i kanten alle sammen. Alt i alt en god og lærerig aften.