I den sydlige del af Vietnam, lige ud for Cambodjas kyst, ligger øen Phu Quoc. Den skulle efter sigende være “en perle”, Vietnams bounty-ø og det lækreste ferieparadis – vi er ikke helt enige i den vurdering.

De første par dage på Phu Quoc fortrød vi vores valg af destination. Det var egentlig ikke meningen, at vi skulle dertil, men vi ændrede planer undervejs, fordi Phu Quoc simpelthen lød for fantastisk til, at vi ville gå glip af det. Vi var godt klar over, at der er lidt dyrt på øen ift. vietnamesisk standard, men ud fra alle de lækre beskrivelser, så blev vi enige om, at det nok var det værd. Det er ikke hverken pengene eller rejsetiden værd.

Ved ankomsten var vores sindsstemning nok også præget af flere ting; for det første var Rasmus syg (maveonde med feber, ondt i hele kroppen osv.) så han lå i sengen det meste af tiden, i de første dage. Der ud over, så fik vi et halvdårligt værelse, hvor der lugtede af mug og badeværelset stank af kloak, balkonen havde ingen møbler (og der bruger vi en del tid om aftenen, når børnene sover), og generelt var hele hotellet bare lidt slidt og der trængte til en oprydning mange steder. Det var et ret dyrt hotel, så vi havde højere forventninger.

Ved ankomsten ville de ydermere beslaglægge vores pas og sende til en eller anden instans på øen, som så først ville udlevere dem til os ved afrejsen. VORES PAS? Det må blive et højt og rungende “nej tak”, også selvom den lille søde dame i receptionen blev ved med at sige “it is island policy”. Efter en del diskussion frem og tilbage, fik vi dem til at tage en kopi af passene, så vi selv kunne opbevare dem i stedet for – de er simpelthen for vigtige til, at vi blindt afleverer dem til hvem som helst. Josephine sagde efterfølgende “mor, hvorfor lød du sur når du snakkede med damen, men det gjorde far ikke”. Jeg gjorde et forsøg på at forklare hende om strategien “good cop – bad cop” men gav hurtigt op. Jeg tænker vi lige trækker den lærdom et par år endnu😉 Men generelt set, så var de første par dage på Phu Quoc bare ikke særlig opløftende.

Der er ingen tvivl om, at her har været smukt engang. Øen byder på lækre strande, med smukt hvidt sand og palmer i vandkanten. MEN, her flyder med bunker af affald over alt, flere steder ligger skraldet (også på øens smukkeste strand Sao Beach) helt op i hoftehøjde (!!!). Når ungerne sidder og graver i sandet, så kommer der lige dele sand og affald med op (okay, overdrivelse fremmer forståelsen, men charmerende er det altså ikke). Det er virkelig ærgerligt, først og fremmest for naturen, men også for dem der skal leve af turismen her, for hvis de fortsætter den uheldige udvikling de har gang i, så er der ikke mange udenlandske turister, der gider komme til Phu Quoc mere end en enkelt gang.

Der kunne være så flot på Sao Beach…

… men her står jeg præcis samme sted som på ovenstående billede, jeg har blot drejet kameraet 90 grader…

…og så er der fyldt med skrald. Øv!

Det er dog stadig muligt at finde lækre strandsild på Sao Beach😜

Vi blev enige om, at Josephine, mormor og Lissi fra børnehaven skulle tage en smut til Vietnam og lære dem at rydde op. De er nemlig alle 3 ret gode til at rydde op OG til at sætte folk i sving😂

Vi skød i første omgang skylden for al skraldet på turismen, men efter besøg på det lokale marked og lokale boligområder, så virker det egentlig til, at det nok nærmere bare er kulturen og indstillingen hos lokalbefolkningen, der ikke bekymrer sig om at skaffe sig af med affaldet (det udsagn står helt for egen regning). Det flyder i gader og stræder. Vi havde forresten også kun været på det lokale marked i mindre end 2 minutter, før vi havde set 2 kæmpestore rotter. Man skulle tro de fodrer dem med væksthormoner herude – fy for h…… hvor er de bare store og klamme😱 De vokser nok proportionalt med mængden af affald😉

Ved vores ankomst til Phu Quoc havde vietnameserne stadig ferie, så det vrimlede med mennesker på hotellet. Men efter de første 2 nætter var ferien slut, og så blev der god plads. Vi fik et nyt værelse, som var meget bedre og generelt faldt vi efterhånden godt til og nød den dejlige swimmingpool – pyt med, at den trængte til både reperation og rengøring, når bare der var dybt nok til hovedspring, bredt nok til mega-bomber, og en ende med lavt vand til trolde/hekse/fe-leg (jeg springer forklaringen over, det bliver simpelthen for langt og kedeligt).

Udsigten fra det nye værelse

Leg i poolen

Om aftenen begejstredes vi over den fantastiske solnedgang, som vi kunne nyde synet af fra vores balkon.

Rasmus fik det heldigvis bedre og vi tog på et par udflugter, bl.a. til en vanvittig (og næsten mennesketom) forlystelsespark som havde et stort vandland, akvarium, havfrueshow, og selvfølgelig traditionelle forlystelser som karuseller osv. Jeg er glad for, at vores unger stadig er i en alder, hvor forlystelserne er ret uskyldige, for de knagede og bragede, rystede og hoppede, så jeg ville nok ikke være tryg ved noget, der gik alt for vildt for sig. Ungerne bemærkede det ikke og de vil heldigvis næsten altid prøve det samme, så de hyggede sig bare så meget sammen hele dagen. Det er også priviligeret når der er så få mennesker, at man får lov til at prøve den samme karussel 10 gange i træk😊

Kæmpe vandland…

SÅ tomt var der i forlystelsesparken da vi ankom midt på dagen. Der kom lidt flere mennesker senere, men vi havde virkelig god plads hele dagen

Havfrueshow

Total yndlings-forlystelse 😂

En anden dag var vi ude og besøge en peberplantage. En stor del af verdens peber produceres åbenbart i Vietnam, og der er flere peberplantager på Phu Quoc. I plantagen håndplukkede de peberet, men jeg håber da, at større plantager har nogle effektive hjælpemidler, for ellers er det da for vildt, at de kan opnå så stor en produktion. Pigerne ville gerne have hjulpet til med at plukke og sortere peberet, men kommunikationen var simpelthen for svær, så vi kiggede os bare lidt omkring inden vi drog videre. Så nu har vi simpelthen set, hvor peberet gror, og der var faktisk ret flot😊 For dem af jer der kender Rasmus godt, så kan i nok gætte jer til, at han straks satte planer igang om at dyrke peber hjemme i haven – vi får se om det projekt bliver sat i søen når vi er hjemme igen.

Vi har egentlig haft det rigtig hyggeligt på Phu Quoc, til trods for vores skuffede forventninger. Så længe vi er sammen, så betyder omgivelserne ikke så meget❤️

Ville vi rejse til Phu Quoc igen? Nej tak. Man kan helt sikkert finde nogle fine resorts på øen, hvor de nok også har fjernet det meste af skraldet på deres egen lille strand, men fede resorts kan man jo finde alle steder, og hvis resten af lokalområdet ikke er værd at rejse efter, så er det efter min mening ret ligegyldigt at rejse dertil. Så længe der ligger skrald i hoftehøjde på alle deres smukke steder, og der egentlig ikke er andet at se på, så er Phu Quoc efter min mening en ret ligegyldig feriedestination og et alt for dyrt sted at fyre sine feriepenge af…

Vietnam, vi har hygget os, men vi kommer nok ikke tilbage lige foreløbigt.

Så fremover, når vi ønsker nogen “hen hvor peberet gror” så mener vi det faktisk ikke så slemt, de skal bare en smut til Phu Quoc😉

P.S. Husk lige at medbringe en tom skraldesæk eller to…