Rasmus og Arndt havde deres første arbejdsdag i dag, så de tog tidligt af sted. Jeg havde regnet med at skulle sove længe, pakke kufferter ud og ellers bare slappe lidt af og ordne et par praktiske ting. Men nej! Kl. 8.00 vågnede jeg med et sæt ved, at der var noget i lejligheden, der larmede. Jeg listede ud på gangen, hvor der til min store overraskelse stod en lille kineser-kvinde og var ved at sortere vores vasketøj. Det var åbenbart vores rengøringsdame. Vi vidste godt, at der var en rengøringsdame tilknyttet til lejligheden, men hvornår og hvor ofte hun skulle komme anede vi ikke. Vi har senere fundet ud af, at hun kommer alle ugens hverdage, i ca. 4 timer om dagen (så det må vist være rigeligt til en lejlighed…). Hun skal både vaske op, vaske + stryge tøj, samt alt den ”rigtige” rengøring… skøøønt. Den eneste ulempe er dog, at jeg får stress af at være her samtidig med hende, for hun snakker konstant til mig og spørger garanteret om en hel masse, og jeg forstår ikke en lyd af, hvad hun siger. Efter at have arbejde for europæere i 3 år har hun nu lært at sige ”hallo” og ”bye”, så hendes engelske ordforråd er nu ligeså udvidet som mit kinesiske… Jeg ved ikke engang, hvad hun hedder, for den del af samtalen kunne vi ikke lige få på plads med kropssprog… men pyt, jeg har jo også 5 mdr. til at finde ud af det.

Rasmus kom hjem fra arbejde et par timer tidligere end planlagt, for han er desværre blevet syg. Hans mave er vist ikke så stærk, så i lighed med vores ophold i Ægypten, ligger han nu på langs i sengen, efter kun 3 dage. De havde dog været søde ovre på Sonion, og han gik ikke glip af noget ved at gå, da resten af dagen var ”på egen hånd” dvs. sidde og surfe på Internettet, da de jo endnu ikke har nogen opgaver at lave selv.