Vi er kommet over på østkysten af Malaysia, til Perhentian Islands. Vi har igen valgt en strandhytte, beliggende midt i det lækre fine sand og med den smukkeste udsigt over vandet og solnedgangen. Igen oplever vi, at der falder en dejlig ro over os alle i samme øjeblik vi ankommer. Ungerne finder straks en plads i skyggen lige udenfor hytten, hvor de kan lege i sandet, skønt. Der er et stor træ på stranden, hvor aberne hopper rundt og hygger sig (indtil videre har de heldigvis holdt sig fra både os og vores ting), så det er rigtig hyggeligt at iagttage.

Vi skal være her i 7 nætter, så det er faktisk det sted på hele rejsen, hvor vi skal være i længst tid – og det gør bestemt ikke noget 😊

Når tandbørstningen foregår her, så nyder man livet i fulde drag😊

Ikke de mest behagelige sovestillinger, men begge piger snuppede lige en lur

❤️

Vores hytte, set fra vandet

Så er der styr på vores to dejlige krudtugler😜 Bemærk lige, at de er lavet til havfruer (for det skarpe øje)

Vi er nok ved at være mætte af indtryk, og jeg ved, at det er helt vildt forkælet, men vi har egentlig ikke lyst til at drøne for meget rundt for at se en masse. Men stedet her er nok meget godt til vores “temperament” for tiden, for det er hovedsagligt snorkling og afslapning, der er på programmet. Her er ikke så meget andet at se – herligt😊

Øerne (Perhentian Islands består nemlig af 2 øer) er simpelthen så smart indrettet, at du hyrer en vandtaxi og så kommer der en lille speedbåd og drøner dig hvorhen på øen du ønsker. Der er ikke veje, biler osv. på Perhentian – vi har i hvert fald ikke set nogle, så vi sejler en hel masse. Bag ved vores resort er der kun jungle, så jeg tvivler på, at der findes andet end vandvejen her…

En dag sejlede vi ud til en anden ø (det var stort set bare en klippe ude i vandet, med 20 meter strand på) som hedder Rawa. Snorklingen var flot og vi hyggede os på stranden et par timer, indtil vores “taxi” kom og hentede os igen. Det var en 30 minutter lang sejltur, så vi kom et godt stykke ud i åbent hav, hvilket bestemt ikke er ligeså roligt som inde langs kysten. Bådmanden gav den lille jolle (Rasmus mener, at det er en lille jolle – jeg ville nok nærmere kalde det for en kano med påhængsmotor 😳 ) fuld gas, så vi fik de vildeste flyveture på bølgerne – godt man ikke har dårlig ryg, endnu… På vejen tilbage til vores resort stoppede han båden og lige ved siden af os svømmede en stor flot havskildpadde. Vi hoppede i vandet og var så heldige at snorkle med 3 smukke havskildpadder. Vi dykkede ned til dem, men de tog slet ikke notits af os, og græssede bare videre nede på bunden. Fantastisk oplevelse, og ret sejt af bådmanden, at han uden problemer kunne spotte dem oppe fra båden af 👍

Vi har (igen) været på jungletur, og det var en fed oplevelse. Josephine synes heldigvis, at sådanne ture er en fest og drøner afsted, hopper op og ned af alting, finder underlige kryb, pinde, blade osv. osv. mens hun snakker på livet løs og digter historier om feer, trolde og prinsesser i junglen. Det er en fornøjelse. ❤️ En tur som denne er lidt mere sej for Alberthe. Hun klarede dog hele turen selv, men de små ben kæmper med at følge med, når storesøster løber afsted, og så irriterer det hende, at nogle steder er så høje eller stejle, at hun skal have en hjælpende hånd. Men hun klarede det, og endda i godt humør, og med overskud på kontoen til en lang gåtur langs stranden, og en hulens masse trapper. Belønningen var heldigvis en virkelig lækker strand, hvor vi dasede et par timer i det skønne og lune vand. På turen hjem snuppede vi en speedbåd – denne gang en lidt forvokset kano, så der er da fremskridt at spore 😳

Det er som om, at hver ny destination lige passer til en ny leg, og her på Perhentian er det “Dronningens Efterfølger” som er et stort hit. Når man har 2 piger, så hedder det åbenbart ikke “Kongens Efterfølger” mere 😂 Så hver gang vi går nogle steder hen, f.eks. op til restauranten, så er der kamp (og efterfølgende lodtrækning) om, hvem der skal være Dronningen. De øvrige gæster må tro, at vi konkurrerer i “gakkede gangarter” men vi hygger os bare med vores småtossede leg 😊 Det er også blevet til en del mudderkampe, virkelig mange sandkager, en hulens masse far-mor-børn, og virkelig meget leg med 2 sølle Anna &Elsa figurer, som vi købte i Thailand.

Der er lavet en lille intermistisk platform i vandet, ud for vores resort (Tuna Bay), og vandet er ret dybt derude, så den bliver ivrigt brugt som “vippe” til alverdens vilde udspring, når vi nu ikke har pool. Der er et godt stykke at svømme derud, så når Alberthe bliver træt undervejs, så hopper hun op på nakken af Rasmus eller jeg, og der sidder hun og tager en slapper, mens vi svømmer afsted. På den måde kan vi alle 4 være med😊

Josephine gør sig klar til en baglæns bombe😊

Rasmus i en baglæns salto med skrue

Sidste dag inden afrejse var vi på en fantastisk tur. Vi sejlede tidligt afsted om morgenen og holdt et stop i nærheden af Turtle Bay, hvor vi ikke blev skuffede. Vi svømmede med flere store havskildpadder, og vi havde både fornøjelsen af at se dem græsse på bunden, og prøve at følge dem når de svømmede for fuld fart gennem vandet. Josephine var hurtig til at springe i fra båden og dykke ned efter skildpadderne – vores søde bådmand fik et chok, og var lige ved at springe i efter hende, for han troede alligevel ikke, at så lille en pige havde styr på snorkling i det dybe havvand. Men han kunne godt spare sig, for hun er simpelthen blevet for sej! Det tager hende et splitsekund at hive svømmefødder og maske på, og så er hun klar til nye eventyr👍

This slideshow requires JavaScript.

Skildpadde-selfie

Vi sejlede videre og fandt os en lille strand, som vi havde helt for os selv. Der var simpelthen så skønt, og denne sidste dag på Perhentian var een af de dejligste dage på hele turen. Måske var stemningen også præget af, at vi kunne mærke feriens afslutning nærme sig med al for hastige skridt – så vi forsøgte at nyde det ekstra meget, og suge al det skønne til os 🌴

Vores kamera svigtede os (igen) på dette helt fantastisk smukke sted, så vi har kun 2 billeder fra stranden😢  Nikon har en meget, meget skuffet kunde, som de kommer til at høre fra når vi er hjemme igen – men det er en lang og kedelig historie, som jeg nok skal spare jer for. Men et enkelt billede siger jo også mere end 1000 ord…

Vores helt egen lille paradisstrand 

Vi nærmer os afslutningen på vores lange rejse. Når vi tager herfra, så har vi 2 dage i Legoland Malaysia (det bliver noget af kulturchok, men ungerne glæder sig helt vildt…), og så er det tid til at vende næsen hjem mod Danmark igen. For en uges tid siden syntes vi egentlig, at vi var ved at være mætte af indtryk og klar til at komme hjem. Men nu kommer det lidt for tæt på… Vi glæder os selvfølgelig til at gense familie og venner, men vi kan slet ikke fatte, at der nu er gået næsten 11 vidunderlige uger, og at hverdagen snart rammer os igen. Heldigvis går der henholdsvis 1 og 2 uger efter vi er kommet hjem, før vi starter job igen, så vi kan komme roligt igang med hverdagen og så Alberthe kan starte op i børnehaven. Hun sagde farvel til vuggestuen da vi rejste, og når vi kommer hjem, så skal vores lille store pige starte i børnehave.

Det er egentlig ikke kulde, regn og rusk, der skræmmer os ved at skulle hjem igen, men at vi skal undvære hinanden alle 4, i størstedelen af vores vågne timer i hverdagene, DET er ikke rart at tænke på. Vi har stort set lavet ALT sammen, alle 4, hele døgnet rundt og det har været skønt. Inden afrejse havde jeg egentlig forestillet mig, at jeg ville have brug for mere “alene-tid” til lige at trække vejret, men når tempoet er lavt og planerne få, så er det slet ikke nødvendigt, tværtimod ❤️❤️❤️❤️

Kuk-kuk Alberthe, hvor er du 😊

Alberthe hjælper rengøringsdamen med at feje