Når man er på farten i flere måneder i træk, så er der naturligvis nogle ting man kommer til at savne. For mit vedkommende, så er det hverken rugbrød, mælk fra Arla, lakridser, min egen seng (selv om den nu også er savnet), en stabil interforbindelse eller rent tøj, som jeg savner mest…. det er faktisk min mor og far! Må man godt savne sin mor og far helt vildt, når man er i midten af 30’erne? 😳

Vi har jo rejst en hel del tidligere, og også i længere tid end denne gang, og selvfølgelig har jeg da også savnet mine forældre der. Men denne gang er det bare noget andet, og forskellen ligger i, at vi nu har fået børn. Mine forældre er en stor del af vores hverdag og helt uundværlige, på alle måder. Skype er jo en fantastisk ting, og gør på en eller anden måde også verden lidt mindre (på godt og ondt), så vi har selvfølgelig talt en del med mine forældre undervejs, de steder, hvor internetforbindelsen tillod det. Jeg ville godt have vist dem alle de fantastiske ting vi har oplevet på vores rejse, særligt hvor seje pigerne har været på hele turen (jeg er ved at revne af stolthed og det ved jeg, at deres mormor og morfar også ville være). Men, når det nu ikke kunne lade sig gøre, så har det været fedt at have dem med på Skype en gang imellem😊

Det, der egentlig har rørt mig mest har været, når Alberthe eller Josephine har sagt at de savnede deres mormor og morfar, eller spurgt til, hvor længe der er til vi ser dem igen. Nu er der ikke så længe til mere, så her på denne sidste del af turen er det okay. Men det var sgu svært i starten at skulle forklare dem, hvor længe 10 uger er, når de allerhelst bare gerne ville hjem og lege med mormor og morfar NU. 😢 Der er kun en par uger tilbage af vores rejse, og jeg behøver nok ikke skrive, at der venter nogle store kram til mine forældre, når vi er hjemme igen😊

Derfor, hvis vi en dag igen drager ud på rejse, så behøver i ikke sende mig hverken rugbrød eller lakridser, bare send mig min mor og far❤️