Vi er kommet til 3 og sidste ø på Fiji. Det er den mindste af øerne og her er ikke nogle lokale landsbyer. Her er kun dette ene resort, og så bor alle de ansatte her selvfølgelig også. De er i øvrigt alle i “familie” og kalder hinanden for fætre og kusiner, da de kommer fra samme landsby. Pt. er det lavsæson, så kun 13 af de 23 hytter er optaget, og det er skønt – her er roligt, og vi har det meste for os selv.

I lighed med Samoa, så går mændene også med nederdel her på Fiji… og ikke bare et slags lændeklæde, men en RIGTIG nederdel. Det er sørme anderledes at se fuldvoksne mænd, ofte ret godt i stand, med store tætte krøller, blomster i håret og nederdel – den kombi ser vi ikke så ofte derhjemme. Men det er sikkert behageligt og det passer perfekt til den afslappede stemning.

Musik til maden 🙂

Stedet er et skildpadde reservat, der er dedikeret til at beskytte Hawksbill Turtles. De patruljerer stranden om natten og beskytter de reder, som skildpadder har lavet og lat æg i. Når ungerne så er udklækket, så holder de dem i et beskyttet miljø i helt op til 2 år, hvorefter deres chance for overlevelse i havet er markant forøget. Om aftenen, på vores første dag på øen, skulle de sætte 3 skildpadder fri i havet. Hvor heldig har man lige lov til at være? Der går 2-3 måneder, før de igen sætter nogen fri, så det må siges at være god timing. Det var egentlig temmelig upraktisk, for de skal først sættes fri sent om aftenen, så vi vækkede børnene efter kun 2 timers søvn, og så gik vi alle 4 med ned på stranden og satte skildpadder fri. Det var en fed oplevelse, at se skildpadderne trisse afsted ud i vandet, i månelysets klare skær.

For os har det nok en lidt ekstra særlig betydning, fordi vi for 3 år siden på Fillippinerne så skildpadder lægge æg på stranden om natten, og senere var med til at grave baby skildpadder fri af sandet, og passe på de helt små unger. Nu fik vi så set sidste del af ‘processen’ hvor de er store nok til at blive sluppet fri – og ringen er dermed sluttet på smukkeste vis. I de følgende dage var vi med til at fodre nogle af de skildpadder, som endnu ikke var klar til at blive sat fri, og pigerne skulle hver dag lige op og hilse på skildpadderne.

Dagene går med at bade, snorkle osv. – her er masser af flotte fisk, men man skal ret langt ud fra stranden. Pigerne tog også en kajak med ud på den ene tur, så kunne de skiftes til at snorkle og til at sejle kajakken, og så behøvede de ikke svømme så langt. Dovenskab skaber kreativitet, smart ;-).

Den ene dag gik vi også en hyggelig tur hele vejen rundt om øen. Det lyder meget strabadserende, men tager man det lange ben foran, så tager det ca. 15 minutter;-) Vi brugte dog en times tid, så vi også kunne nå at bade, og havde undervejs også en konkurrence om, hvem der kunne finde flest af en bestemt slags skaller – børnene mod de voksne. Børnene vandt stort,men som Josephine så rigtigt pointerede, så havde de jo heller ikke ligeså langt ned til jorden som os – og heller ikke ligeså gamle og slidte øjne, så det var nok derfor, at de fik øje på skallerne først… ja ja, bevares.

Undervejs skulle vi selvfølgelig også have en snack, så ungerne var henrykte, da de fandt en kokosnød under een af de mange smukke palmer. Det er blevet en hel sport for Rasmus at kunne åbne kokosnødder på “ægte” gammeldags manér. Det lærte vi nemlig på Samoa, og det er bestemt ikke helt nemt, men det ser mega sejt ud, når man lige flækker den helt præcist med et enkelt slag.

Lidt om kokosnødder (og dem er der virkelig mange af på både Fiji og Samoa!) Gamle kokosnødder (de er brune udenpå) , der selv falder ned fra træerne bruges ikke som drikke-kokosnød, da saften er meget sød. Vores lille familie kan dog alle 4 bedst lide at drikke af de brune kokosnødder, de grønne er vi ikke så pjattede med. Først “husker” de den (ved virkelig ikke, hvad det hedder på dansk), hvor de piller hele skallen af, der sidder og beskytter nøden når den falder ned. Det er et virkelig tykt lag, og det er megahårdt at flå af. Derefter flækker de den midt over med en machete eller lign. Der er 3 huller i en kokosnød – man skal slå lige midt mellem “øjnene”, så flækker den rigtigt. Det flydende er kokosmælk. Derefter skraber man al kokoskødet ud, og vrider det mellem hænderne – det der kommer ud er kokoscreme og smager fuldstændig fantastisk og cremet… ingen grund til at købe noget på dåse her:-) Når der skal laves fancy drinks med hele kokosnødder, så kravler de op i toppen af palmerne (det er sindssygt at de kan, og tør!) og henter de umodne, grønne kokosnødder ned, hvor der blot kan bores et hul ind til kokosmælken, som er frisk og endnu ikke så sød. ALT på både en kokospalme og en kokosnød har en anvendelsesmulighed, så der behøver ikke gå noget som helst til spilde.

Vi skulle have været på stedet i 5 nætter, men de sidste 2 dage lovede de voldsomt regnvejr, og der var noget rod med fordelingen af hytter, så vi også skulle flytte til en anden hytte de sidste par dage. Der ud over, så var stedet heller ikke helt så fantastisk som de foregående 2 steder, så vi valgte at sejle ind til hovedøen et par dage før end planlagt, så hele den FANTASTISKE oplevelse det har været på Fiji, ikke skulle overskygges af et par middelmådige dage til sidst. Fiji – we love you!

Nu står endnu en flyvetur for døren, med kurs mod Brisbane, Australien.