Vi skulle egentlig have haft 2 overnatninger inde i Samoas hovedstad Apia, men vi var blevet så glade for vores lille sydlige oase (og hørte en del om, at Apia ikke var særlig spændende), så vi besluttede at droppe Apia og blive, hvor vi var. Vi lejede dog en bil og kørte ind til Apia en enkelt dag, hvor vi fik bekræftet, at byen ikke var særlig interessant og på en time eller 2 havde vi set det vi var kommet efter.

Hjemmelavede børnesæder 😉

Bilens instrumentbræt lyste i øvrigt med en insisterende advarselslampe hele dagen, men på vores resort som ejede bilen sagde de, ganske roligt “no worries, it has been like that for a long time now” – okay, men det er jo ikke ligefrem nogen trøst. Bilen holdt dog, men kæmpede lidt for at komme op af bakkerne. 😆

På Samoa kører de i venstre side af vejen, og som om det ikke var udfordrende nok, så er der en del skilte og pile på vejene, som vender den forkerte vej – øhhh?? 🤔 De har åbenbart i 2009 besluttet at ændre fra højre- til venstrekørsel, for bedre at kunne importere brugte biler fra New Zealand og Australien. Det er jo egentlig fint nok, men det kunne være fedt, hvis de i farten så også havde husket at flytte skiltene og ændre pilene på vejen – bare for en god ordens skyld… 😉 Men tingene går ikke så stærkt her, og det er også en stor del af charmen. Rasmus klarede venstrekørslen perfekt og det må siges at være en blid start, for med undtagelse af selve Apia by, så mødte vi 9-10 biler i alt, på en hel dags kørsel rundt på øen.

Undervejs fik vi i øvrigt også besøgt et lokalt ‘supermarked’/butik, hvilket efterhånden er blevet en yndet hobby, når vi er nye steder. Det er altid sjovt at se, hvad og hvordan de lokale handler. Her er udvalget meget begrænset, da de fleste lever af det de selv kan dyrke.

Samoas højeste vandfald

Vi stoppede og så øens højeste vandfald, kørte derefter ind til Apia, og ville slutte af på en smuk strand på østsiden af øen. Da vi kom ned til stranden startede det vildeste tropiske regnvejr, og det så ikke ud til at stoppe sådan lige med det samme.

Vi havde egentlig tænkt os at skulle overnatte i en åben Falea (det er en slags overdækket træ-terrasse; der er som regel et bambus gulv, som er hævet lidt over jorden, og så er der en overdækning med noget stråtag, men ingen vægge), men det indbød vejret ganske enkelt ikke til.

Falea

Vi besluttede at køre tilbage til vores resort, men kun ca. 15 minutter derfra var vejen styrtet sammen og det så i første omgang ikke ud til, at vi kunne komme videre. Det var ved at være aften, og vi ville have 2-3 timers kørsel tilbage, hvis vi skulle vende om og køre samme vej tilbage (der er li’som ikke så mange veje at vælge imellem) og det gad vi slet ikke på det tidspunkt – og overhoved ikke i silende regn!

Vi tog chancen og prøvede at køre hen over et totalt gennemhullet stykke landjord. Vi bumlede afsted, og efter kun få minutter kom vi ud til det sted, hvor vejen fortsatte videre hen til vores resort, perfekt – så fik vi lige sparet en laaaaang køretur og kunne komme “hjem” og bade, spise og sove. Og der regnede det i øvrigt overhoved ikke.

Vejen skulle have været der, hvor klippestykkerne ligger. Det ser ud til, at det har ligget sådan længe…

…og sådan så en ‘bro’ over floden ud.

Så vi fik desværre ikke sovet i Falea, men det havde på ingen måde været hyggeligt i det vejr – så det var den rigtige beslutning.

Det var under alle omstændigheder en god tur rundt på øen, i den smukkeste natur – vi var igennem både regnskov og bjerglandskab og kørte også helt ude langs kysten.💙